
Udstillingshuse
Besøg vores huse, og oplev det gode håndværk og den fine finish – og bliv inspireret til Jeres eget byggeri.
Vi har dygtige byggerådgivere som hjælper jer godt på vej med jeres byggedrømme.
Måske står dit drømmehus allerede parat
I FBA Huses udstillingshuse har I mulighed for at blive inspireret til jeres husdrøm. Vi er ikke bange for at tænke utraditionelt og finde unikke løsninger, så lige præcis jeres boligdrøm kan blive virkelighed.
At bygge nyt hus er en stor beslutning. Økonomien er én ting, men så er der også alle overvejelserne om grundplan og indretning, valg af mursten og tagets hældning. Og når man – som langt de fleste nybyggere – aldrig har prøvet at bygge et hus før, ja, så er der naturligvis mange store beslutninger, der skal tages.
Derfor har vi hos FBA HUSE bygget flere udstillingshuse rundt i Jylland, så I kan træde ind i et helt nybygget længehus, gårdhavehus eller funkishus fra FBA HUSE og i jeres eget tempo gå rundt og fornemme materialerne, rumfordelingen, det gode håndværk og nyde lysindfaldet ude fra haven.
Alle udstillingshusene er fulde af lækre detaljer, som er i tråd med tidens trends og den efterspørgsel vi mærker fra vores kunder.
Se udstillingshusenes individuelle åbningstider længere nede.
Vi gør et svært valg lidt nemmere
Hos FBA HUSE kender vi alt til de mange spørgsmål, der rejser sig, når man står overfor at skulle investere i et nyt hus – og vi ved også, at spørgsmålene ikke altid kan besvares med flotte billeder og en tegning over grundplanen.
Vi ved nemlig, hvor svært det er at forestille sig, hvordan et nybygget hus er i virkeligheden. For en ting er farven på murstenene og tagets hældning, en anden ting er at kunne se, røre og fornemme et hus. Hvordan føles det at gå fra rum til rum? Hvordan er stemningen og hvordan fungerer materialerne? Er indretningen sådan, som I ønsker den? Er værelserne store nok? Er køkkenet og stuen integreret på en god og funktionel måde, så alle de krav, en moderne familie stiller, kan blive opfyldt? Spørgsmålene er mange, og det er vigtigt at få svar på den alle sammen.
Rådgivning og vejledning på stedet
Derfor står en af vores erfarne byggerådgivere parat til at tage imod jer i hvert af de udstillingshuse, vi har bygget forskellige steder i Jylland – lige fra Hinnerup til Hjallerup. Derudover er I også altid velkomne til at besøge os i vores Showrooms. Byggerådgiveren ved alt om, hvad det vil sige at være nybygger, og så ved han alt om FBA HUSE og om lige netop dét udstillingshus, I har valgt at besøge.
Vores erfaring siger os nemlig, at mange af spørgsmålene først dukker op, når man i ro og mag går rundt i huset. Mange spørgsmål er selvfølgelig noget, der giver sige selv – prisen på huset og energiforbruget for eksempel – men helt automatisk falder snakken også på alle de små og store ting, der gør, om et hus er det rette hus for jer. Og her er det godt at have en af vores byggerådgivere ved hånden, der kender alt til byggeprocessen, økonomien og de mange muligheder, der er for at skræddersy en husløsning. Men som også kender til arkitekturen og fordele og ulemper, der er ved de forskellige former for huse – lige fra funkis-husets rette linjer og stramme design til gårdhavehusets mere sociale grundplan.
Et udstillingshus er jo netop blot ét eksempel på, hvilken hustype, vi kan levere fra FBA HUSE. Et udstillingshus er bygget for at inspirere. Alt kan nemlig udfordres, ændres, justeres og tilrettes, så jeres ønsker bliver tilgodeset! For det vigtigste er, at I får lige netop dét hus, I drømmer om. Der findes ikke to ens familier – derfor findes der heller ikke to ens huse.
Alle FBA-udstillingshuse er naturligvis til salg! Læs mere om vores aktuelle udstillingshuse her.
Udstillingshus Byg & Bo 2023 Hvedebakken 56, 8450 Hammel
Som udstillingshus til Byg og Bo 2023, har vi valgt et lyst Nordic hus med ensidig taghældning – sammenbygget med overdækninger og carport/udhus med fladt tag.
Huset er åbent hver dag i påsken fra 10-16.
Efter påske hver søndag fra 13-16.
Kontaktperson:
Klaus Benée
kb@fba-huse.dk / 24 88 24 79
Udstillingshus Byg Nordjysk 2022 Ved Billeskoven 3, Godthåb, 9230 Svenstrup
Med Billeskoven 3 – har vi haft fokus på den gode oplevelse for familien som skal bo i huset. Velfungerende indretning. Lyst og venligt hus. Smuk arkitektur og god udnyttelse af grunden.
Huset er åbent søndage fra 13.00-15.00.
Kontaktperson:
Henrik Nielsen
hn@fba-huse.dk / 2488 2480
Udstillingshus Byg & Bo 2022 Bjergegårdsvej 15, 8382 Hinnerup
Med netop denne grund, har vi fået muligheden for at skabe det flotteste kik til det nye hus. Her kan man virkeligt tale om en primær facade, som vi har prioriteret meget højt. Det går op i en højere enhed, når detaljer som forskydninger, overdække og læmure/rumdelere skaber så flot et hus, som vi er lykkedes med her på Bjergegårdsvej 15.
Husets arkitektur understreges af de skrå vinkler langs den primære facade. Det gør huset mere interessant at kikke på og opholde sig i.
Huset er åbent efter aftale.
Kontaktperson:
Klaus Benée
kb@fba-huse.dk / 24 88 24 79
Seglager, Hadsten
Når du ankommer til vores nye udstillingshus i Hadsten, ser du først den store garage, som indbyder til at køre bilen ind. Som gående fristes du af det overdækkede indgangsparti – her byder man gæster velkommen. På husets gavl, ser du den næsten svævende overdækkede terrasse, som skærmer stuen for den høje syd-sol. Dét, er en lækker detalje.
Inde i huset oplever du den gode rumfornemmelse – den ekstra loftshøjde i køkken/alrum og i børneafdelingen, hvor der er 2,8 meter til loftet.
Huset er lukket.
Kontaktpersoner:
Klaus Benée
kb@fba-huse.dk / 24 88 24 79
Kim Nørup Jensen
knj@fba-huse.dk / 24 88 24 80
Klarup Have 4 i Klarup
Med FBA Huses nye udstillingshus, får du et arkitekttegnet funkishus med rene linjer, gode gennemlyste rum, højt til loftet og moderne detaljer. Huset byder på en stor overdækket træterrasse samt mange gode kroge, som giver familien mulighed for at nyde de lange sommeraftener i den skønne afskærmet have.
Huset er lukket.
Kontaktperson:
Henrik Nielsen
hn@fba-huse.dk / 24 88 24 75
Byg Nordjysk 2019 Østermarken 299 i Hjallerup
Vi byder velkommen til vores udstillingshus på Byg Nordjysk. Vi har i dette Nordic-hus taget udgangspunkt i vores kunders ønsker om gode lysindfald og store familierum.
Huset er lukket.
Kontakt Henrik Nielsen på 24 88 24 75 for fremvisning og/eller information.
Fra A til Z
Det er muligt at købe selve udstillingshuset! Men tanken er mere, at vi fra FBA HUSE kan vise vores høje byggekvalitet. Og at vi kan opføre jeres nye hus, uanset hvor i Nord- og Midtjylland I har valgt at bygge og bo.
Hos FBA HUSE får I 45 års erfaring med nybyggeri. Vi bygger kun i Jylland og benytter kun vores egne håndværkere. Vores byggerådgivere er dedikerede til hvert deres lokalområde, så de kan også hjælpe med at finde den rigtige udstykning og hvordan I skal forholde jer til lokalplaner og andre vedtægter.
Og så ved de ganske enkelt alt om nybyggeri!
Det betyder, at I kan se frem til et trygt, sikkert og velplanlagt byggeforløb med FBA HUSE. Når I har været forbi et af vores udstillingshuse og haft en god snak med byggerådgiveren om hvilken hustype, I foretrækker – måske ønsker I lige præcist et hus som udstillingshuset, men måske har I fået inspiration til et af de andre hustyper, vi kan tilbyde hos FBA HUSE – så kan vi sammen tage hul på selve planlægningen og finde ud af, hvordan lige netop jeres hus skal se ud.
Byggeforløbets faser
Det er kompliceret at bygge nyt, det kan vi lige så godt erkende. Der er mange valg og der er mange regulativer, der skal overholdes.
Hos FBA HUSE har vi inddelt byggeforløbet i en række faser, så det er nemmere for jer at holde overblikket. Vi har beskrevet hele byggeforløbet i detaljer her, så I kan få et indtryk af den seriøsitet, vi lægger i hvert eneste nybyggeri.
Ender I med at købe selv udstillingshuset, så er alle bekymringer om byggeforløbet selvfølgelig ikke så relevant, men hvis I efter et besøg hos et af vores udstillingshuse vælger at arbejde sammen med FBA HUSE, så vil vi sammen gennemgå alle de faser, der er i et nybyggeri:
• Vi præsenterer skitser og plantegninger for jer
• Vi afholder et møde, hvor I vælger materialer
• Vi indhenter byggetilladelse fra myndighederne
• Vi afholder forgennemgang af byggeprocessen (inkl. tidsplaner og del-tidsplaner)
• Vi afleverer jeres nye hus på den aftalte dato
• Vi afholder et eftersyn 1 år efter indflytning, hvor vi gennemgår huset for fejl og mangler
Tryghed, tryghed og atter tryghed
At bygge hus er for de fleste en af deres livs største, enkeltstående investeringer. For os hos FBA HUSE påligger der et stort ansvar for at skabe den nødvendige tryghed for, at I som nybyggere oplever tryghed i alle byggeriets faser. Lige fra besøget i et af vores udstillingshuse til jeres eget nybyggede hus står færdigt.
Vi har stort fokus på, at hele byggeprocessen bliver så korrekt og tillidsfuld som muligt. At bygge med FBA HUSE skal være en positiv og gnidningsfri oplevelse. Det gælder fra I beslutter jer til at bygge med os, og til I står med nøglen i hånden og skal flytte ind i jeres drømmehus.
Sammen afholder vi et 1 års eftersyn og derudover tegner vi en 10 års ansvars- og byggeforsikring.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Går I med en boligdrøm, som I søger inspiration til? Med vores nyhedsbrev får I løbende inspiration til drømmeboligen, invitationer til nye udstillingshuse og meget andet. Vi lover at vi ikke overfylder jeres indbakke. Men når vi sender noget, så er det godt. Tilmeld jer masser af inspiration til boligdrømmen lige her.