
Udstillingshus Byg & Bo
Huset er åbent hver dag i påsken fra 10-16.
Kvalitetshus bygget på ordentlighed Hvedebakken 56, 8450 Hammel
Som udstillingshus til Byg og Bo 2023, har vi valgt et lyst Nordic hus med ensidig taghældning – sammenbygget med overdækninger og carport/udhus med fladt tag. Det giver et interessant udtryk fordi der er spring i taghøjder, forskellige linjer og gode muligheder for over- dækket indgang og overdækket terrasse. Carportens placering skaber rammerne for private uderum.
FBA-huset er bygget af vores faste håndværkere. Vi har vores egne håndværkere som vi supplerer med et fast team af samarbejdspartnere. Hos FBA Huse har vi altid haft fokus på det gode håndværk og den flotte finish sammen med de bedste materialer. Derfor kan du stole på, at dit nye hus bliver bygget i samme høje kvalitet som udstillingshuset.
Indretningen samler sig særligt omkring det store køkken/alrum med højt til loftet, store vinduer og ovenlys. I rummet er fine detaljer som kaffebar og lektiecafe med mursten. Fra køkkenet er der adgang til en dejlig TV-stue og et dejligt kontor. Tidligere var en stue indrettet til samtale og ophold, I dag er en stue indrettet til TV – derfor er lys- behovet i stuen ændret.
Soveafdeling med lækre detaljer, amerikansk skabsvæg – og adgang til det store lyse bad med badekar og brus. Hvem vil ikke ligge i badekarret og kigge op i himlen gennem et skønt ovenlys?
Omkring entreen samles børneafdeling med værelser og eget bad. Sammen med et stort bryggers med masser af gulvplads og udgang til den overdækkede terrasse. Måske en tørresnor, så tørretumbleren ikke behøver at køre hele tiden. Der er detaljer som skabsbænk i entre og lysindfald i begge ender af entreen. Fra siddebænken adgang til det skjulte depotrum.
Ude er der tænkt på hele familien. Masser af plads til ophold og leg. En dejlig dobbelt carport med stort skur og overdækket indgang skaber, sammen med den store overdækkede terrasse, masser af gode uderum.
Indeklimaet er vigtigt. Her er fokus på lys, luft, støj og varme. Store vinduer og ovenlys. Ventilationsanlæg, oplukkelige ovenlys og gode åbninger med skydedøre. Akustikdæmpning i loft og gulve. Danfoss® varmesystem med individuelt reguleret gulvvarme. Det er nogle af de overvejelser, vi har gjort for huset.
Bæredygtighed er et nyt krav i bygningsreglementet. Huset er opført med tanke for de nye krav, og vi har lavet en LCA beregning, hvor man analyserer og vurderer påvirkning af miljøet i bygningens levetid. Det har medvirket til at optimere processer og materialevalg i forhold til miljøet.
Hos FBA Huse bygger vi huse med fokus på godt håndværk, ordentlighed og lang levetid. Husets arkitektur og materialevalg hjælper vi hinanden med. Vi har stor erfaring i at være samarbejdspartner og vores tegnestue hjælper gerne med at designe jeres hus.
Huset er åbent hver dag i påsken fra 10-16.
Efter påske hver søndag fra 13-16.
Kontaktperson:
Klaus Benée
kb@fba-huse.dk / 24882479
Et hus der skal opleves
Inspirationshuset er et godt eksempel på, at vi hos FBA Huse lytter til ønsker og drømme hos vores kunder. Individuel indretning tilpasset familiens behov og grundens muligheder.
Godt håndværk, ordentlighed og levetid er vigtige fokusområder, når FBA-huse bygger. Vores huse skal kunne holde længe – og gerne længere end de fleste. Vi er omhyggelige og går ikke på kompromis.
Hvedebakken 56, 8450 Hammel
Find vejTilmeld dig vores nyhedsbrev
Går I med en boligdrøm, som I søger inspiration til? Med vores nyhedsbrev får I løbende inspiration til drømmeboligen, invitationer til nye udstillingshuse og meget andet. Vi lover at vi ikke overfylder jeres indbakke. Men når vi sender noget, så er det godt. Tilmeld jer masser af inspiration til boligdrømmen lige her.